Antimobbestrategi

Mobning forstås som uhensigtsmæssige og skadelige mønstre i en gruppedynamik, og der vil derfor både i forbindelse med forebyggelse og behandling af mobning som udgangspunkt være tale om forståelse og
indsatser, der ser på gruppen som helhed frem for enkeltindivider. Da gruppemønstre og –dynamikker er processer, der er i spil hver dag og hele tiden, vil hovedvægten i arbejdet med mobning være af forebyggende karakter.

Skolens personale og ledelse samarbejder med forældre og elever om at skabe de bedst mulige vilkår for alle elever, så mobning forebygges og håndteres professionelt, hvis det alligevel skulle opstå.

Skolens ledelse har det overordnede ansvar, men det er det enkelte team omkring klassen, der i det daglige vurderer, hvilken indsats der er behov for. I dette arbejde har skolens personale en lang række redskaber og tiltag, som har til formål at have øje for den enkelte, styrke fællesskabet og på den måde forebygge mistrivsel og mobning. Herunder opridses nogle få eksempler:

• Elevsamtaler
• Struktureret gruppedannelse i og på tværs af klasser
• Pladser i klassen
• Aktivitetsaftaler
• Ekskursioner, sportsstævner eller andre ture ud af huset
• Læsemakker
• Klassesamtaler

Ligeledes benyttes begreberne fra Livsduelighed til støtte og uddannelse af såvel enkeltelever samt elevgrupper.

Digital mobning

IT samt sociale medier er en del af børns og unges liv, og disse vil i skolens dagligdag være genstand for drøftelser og udarbejdelse af hensigtsmæssige strategier på samme måde som øvrige sociale omgangsformer.

Handleplan

Ved akut opstået situation med mobning eller mistrivsel har vi flg. handleplan:

• Barnets kontaktlærer drøfter situationen med forældrene samt klassens team, ledelse og evt. relevante fagpersoner. Dette prioriteres højt og finder sted i løbet af en uge. Der vil ofte være tale om et egentligt møde.
• Drøftelserne vil tage afsæt i en nysgerrig tilgang til alle aspekter af problemstillingen, så den bliver belyst så grundigt som muligt.
• Drøftelserne baserer sig på information fra forældrene, personalets observationer, viden om barnets og gruppens udfordringer og potentialer og munder ud i en analyse, der peger på en række handlemuligheder og tiltag i forhold til at støtte op om fællesskabet og skabe mere hensigtsmæssige mønstre i dette.
• I forbindelse med at tiltag aftales, fastlægges også ansvarshavende for de enkelte dele samt relevant evaluering, og hvem der skal informeres og hvordan.